MONDAY SHOPPING

TIRSDAGs SUIT OG EN LILLE SNAK OM FAST FASHION

Kan I også mærke det? Den der duft af, at weekenden den lurer lige om hjørnet. Jeg siger bare; Tak for alle de mange helligdage, som ligger smask op ad hinanden her sidst på skoleåret.

Efter nogle arbejdsuger med omkring 52 timer pr uge, så kan jeg godt mærke mit energiniveau har taget et lille dyk. Så 4 dages fri ser jeg virkelig frem til. OG så har vi for en gangs skyld ikke de store planer. Vi har haft nogle vilde måneder i det hele taget, og jeg kommer til at tage min sidste tørn i næste uge med de sidste skolehjem samtaler.

Det her suit lagde jeg op på min instagram den anden dag. Jeg havde taget det på, da Christian og jeg var taget ud og spise. Det er faktisk lang tid siden jeg har brugt det sidst – og jeg fik rigtig mange henvendelser på det. Det er af lidt ældre dato, hvilket er vildt at sige om et suit der er, hvad 3 måneder gammelt haha. Men sådan fungere vores fast fashion branche … Der kommer hele tiden nyt, og det man når næsten ikke at opdage, hvad der har været før der kommer nyt. Lidt skræmmende.

Personligt øver jeg mig utrolig meget på ikke at få følelsen af at falde bagud. For ærligt, så har jeg haft den der frygt for ikke at være “med på det nyeste nye” og dermed blive “kedelig”. Og det er jo desværre bare det der kan være udfaldet, når man konstant bliver bombarderet med nye kollektioner.

H&M alene udgiver over 24 kollektioner om året…. Jeg lader bare lige den stå lidt.

Så jeg forstå godt, at den følelse opstår hos flere og flere. Og ja især hos mig selv. Og jeg har siden sidste sommer virkelig arbejdet på den følelse ikke skulle kontrollere mig, og diktere. For det tog faktisk overhånd. Så meget, at jeg shoppede hele tiden.

Og det gik ud ikke kun ud over mig. Det var en mavepuster at erkende.

Og jeg kan stadig overvældes af de følelser, når jeg står i mit walkin og ikke synes jeg har noget at tage på, og alt bare er “set”. MEN så er det jo her kreativiteten skal slippes fri. Den er bare ikke altid lige svær, at finde frem om morgen 😉

MEN når de situationer så opstår, så er det jeg bliver ekstra glad for at have så mange suits og jumpsuits liggende. For nøj hvor gør de bare sådan nogle situationer meget nemmere.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MONDAY SHOPPING