UGENS GENBRUGS FUND

ET SKRIDT AD GANGEN

Drengene er taget på ferie hos mormor og morfar, og det frigiver unægtelig en mængde fritid. Det synliggør 2 ting.
1. Hvor meget ens børn fylder i ens hjem – der er skræmmende stille, når de ikke løber rundt og leger supermand. De 2 drenge larmer så meget, og alligevel er det netop den larm jeg egentlig savner, når de ikke er her.
2. Hvor meget FRITID vi egentlig havde en gang haha. Ærligt det er lidt rart ikke at skulle lave mad til specifikke tidspunkter, og bare have tid til noget så dovent, som at stene TV – også kl.16.00 om eftermiddagen HAHA

Det er ikke småting … 

I går fik vi endelig tid til at sætte os ned og se “Miss Americana”. En dokumentar jeg havde hørt flere omtale, og til trods for jeg ikke er Taylor Swift fan, så er vi pjattet med alt der bevæger sig i musikgenren herhjemme 😉

Og vi blev ikke skuffet – den er god, som i virkelig god. Også lidt skræmmende. Den viser nogle sider af både musikbranchen, mennesker  (særligt de grove af slagsen) og kvindernes kamp i USA, som var lidt af en øjenåbner for mig.

Jeg var skræmt over, hvor lang og hård en kamp de stadig kæmper … Og nu vil jeg træde varsomt, men jeg sad tilbage med en taknemlighed for at bo i DK. Selvom der her også er ting at kæmpe for for os kvinder (lad det være en anden snak), så var jeg forfærdet over at se, hvordan det er i Amerika. Ærligt forstår jeg det ikke.

Men jeg har også en barnlig tro på, at vi kan ændre verden 😉 Og at mine veninders piger, som jeg elsker utrolig højt, skal opleve at vokse op i en verden, hvor de er værdsat – fordi de er noget særligt, kan noget helt unikt og ER unikke. Og det sker kun med et skridt ad gangen, og at vi er nogen der tør tage dem.

Har du ikke set den endnu kan jeg kun varmt anbefale dig at se den.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGENS GENBRUGS FUND