KAMPEN OM KILOERNE

EN DAG PÅ AROS


Det er ikke ofte jeg kommer til Århus 2 gange på én uge, men det var alligevel tilfældet i sidste uge. Christian og jeg tog turen alene sidste mandag, hvor vi egentlig også havde planlagt at skulle forbi ARoS, men vi endte med at udskyde det, da vi var blevet plask våde i en af de mange regnskyld. Så vi besluttede fredag, at vi skulle nå det her i ferien, og så kunne vi endda nyde det med vores drenge.

Og det fortrød vi virkelig ikke. Det var den sprødeste oplevelse. ARoS er et sted for alle aldre – vi brugte over 2,5 time derinde, og både Mikas og Asger var helt oppe og køre over oplevelsen.

 

Og det samme var vi! Der var visse udstillinger, som særligt Mikas dog ikke var helt trygge ved, og endte med at blive ret bange, men der var heldigvis mange andre udstillinger, som vi kunne fornøje os med. Og så er det måske også fair nok, at “Women without men” ikke lige var noget han kunne lide haha.

Det er fedt at kunne dele sådanne oplevelser med ens børn, og se deres glæde, begejstring og ikke mindst deres nysgerrighed. Særligt gennem udstillingerne “Objects of wonder”, “Far from home” og regnbuen gik rent ind, og nok særligt “Den store dreng” skulptur stod vi alle længe og beundrede.

Men for mig gjorde særligt “Objects of wonder” indtryk. Alene rummet, som var komplet pink (der havde de allerede vundet mig haha), men hele udstillingen gjorde et fantastisk indtryk. Vi er på ingen måde færdige med at udforske ARoS, og jeg glæder mig til vi skal derhen igen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KAMPEN OM KILOERNE