ENSOMHED, STRESS SYMPTOMER OG CORONA

STAYCATION

Vi kan nok hurtigt blive enige om, at sommeren i år bliver under lidt andre forhold end normalt.

Verden er normalt fuldt tilgængelig, og alt er “kun” (sat på spidsen) en flyvetur væk.
Men i år, ja, der er det bare ikke helt det samme. Nuvel, Norge har åbnet op, såvel som Island, Færøerne og Tyskland pr. 15 juni. Meeen det ringer på en eller anden måde ikke lige så klart, som en tur til Spanien eller Thailand for den sags skyld gør.

Så for de flestes vedkommende er Danmark feriedestinationen i år, og det er vel ikke så dårligt igen 😀 Jeg mener, vi har det egentlig et ret så skønt land, når alt kommer til alt. Og så længe antallet af regnvejrsdage holder sig på et minimum, så er det egentlig ikke helt så tosset igen.

Hvor skal vi så holde ferie?

Ja, det forholder sig faktisk sådan, at vi ikke har været i udlandet i godt og vel 4 år … Jep. Det er ikke løgn. Hovedsageligt fordi vi ikke har haft råd til det, og så dels fordi vi ikke har prioriteret det – særligt det sidste 1,5 år – hvor vi begge har haft en fast indkomst.

For vi har begge en kæmpe forkærlighed til DK om sommeren 😀 De lysenætter, sommerdagene, strandturerne og meget mere. Årh, hvor jeg dog synes at Danmark er helt igennem genial om sommeren!! Og det har jeg på en eller anden måde bare ikke lyst til at gå glip af.

Så vi tager på camping på Djursland – vi har lejet en Combicamp, og skal være på Blushøj Camping i en god uges tid. Og vi glæder os for sygt 😀

Vi besøgte Ebeltoft og området i Påsken, og vi blev straks enige om at en uge af vores sommerferie skulle bruges på at udforske Djursland.

Christian og jeg er begge historie interesseret, og der er rigeligt at give sig til på Djursland i den stil. Dertil er der både Ree Park, Kattegatcenteret og Fregatten, som vi absolut skal ind og se med drengene. Noget vi ved de også vil elske! 😀

De andre uger har vi ikke planlagt, og overvejer lidt at leje en autocamper, så vi kan kører lidt rundt noget af sommeren. Men den del er endnu ikke fastlagt.

Hvor skal I holde ferie?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ENSOMHED, STRESS SYMPTOMER OG CORONA