STAYCATION

Kvinder og kirke – Part 1

Det er længe siden jeg har åbnet en browser og trykket den her adresse ind.

Jeg har ærligt ikke haft den mindst lyst. Jeg har intet haft på hjertet.

Min blog har altid været dedikeret til min helt store passion; Mode. En passion der ingenlunde er blevet mindre med årerne, men som på en eller andet måde virkelig bare ikke fungere på sådan en platform mere. I hvert fald ikke på samme måde, som for 7 år siden.

Tiden er en anden, og instagram (og ja TikTok også efterhånden) har taget lidt mere over på den front, og jeg har også måtte overgive mig til det medie frem for bloggen. Alligevel har jeg haft svært ved at sige et endeligt farvel. Der er noget så utrolig terapeutisk over at skrive – noget som Instagram absolut ikke kan på samme måde for mig. Det var også årsagen til jeg i foråret takkede ja til at blive en del af Bloggers Delight. Men det blev ikke helt som jeg troede. Jeg kunne ikke bare “falde tilbage” i min gamle rolle, som “modebloggeren”. Det sagde mig simpelthen ikke noget. Nej, jeg oplever at blogge kan noget helt andet i dag.

Så jeg har besluttet mig for at det her skal være noget helt andet. Det skal være et sted, hvor jeg kan dykke ned i emner, som vægttab, træning. Men også mit engagement i kirke.

Og jeg åbner ballet med en lille serie, som hedder; Kvinder og Kirke.

Det jeg skriver nu kommer nok ikke som nogen overraskelse. Jeg er personlig kristen, og har været det hele mit liv. Jeg har altid kommet i en frikirke ved navn; Apostolsk Kirke. Faktisk så har både min farfar, morfar og far været præst i selv samme kirkesammenhæng. For det ikke skal være løgn, så er jeg den dag i dag selv gift med en præst … i samme kirkesammenhæng 😉 Min far siger, at han altid har vidst at det ville ende ud sådan. Selv havde jeg ikke lige set den komme.

Jeg ELSKER kirke! Jeg synes helt oprigtigt, at det er det fedeste.

Hvorfor så overskriften “Kvinder og kirke”?
Det kommer sig egentlig af, at vi for 2,år siden flyttede til Silkeborg fra Aalborg, da Christian (min mand aka præsten) blev ansat i Silkeborg Frikirke på en 60% stilling, som præst. Det søsatte en masse ting i mig. Hele “præstekone” rollen kunne jeg ikke forlige mig med, og havde på INGEN måder lyst til at være hende der smilede pænt, bagte boller/kage til ledersamlinger og var derhjemme med vores 2 drenge. Hele mit syn på at være “præstekone” var lig med at påtage mig en rolle, som jeg slet ikke havde lyst til. Og hvad gør man så hvis det ikke er det man drømmer om at være?

Jeg havde ikke rigtig andre at se hen til andet et fåtal af kvinder, som fungerede i tjeneste (aka en som er ansat i en kirke, som præst eller leder på et andet niveau), og selv dem havde jeg svært ved at se mig selv i. Så spørgsmålet opstod hos mig selv; Hvor er kvinderne? Dem som ikke “bare” (og her kan jeg ikke understrege nok, at det absolut ikke er lig med noget dårligt. Det er mere end okay at ville gå hjemme med sine børn eller ikke være en del af kirkelig ledelse!!! Vi har alle forskellige drømme og ønsker) var en del af kirken, men samtidig kørte et fuldtidsjob, familielivet med mere ved siden af.

De få der er i kirkelig tjeneste på den eller anden måde er mega seje på hver sin måde. Men jeg oplever stadig ikke rigtig at se eller høre særlig meget fra dem – om hvordan det er at arbejde og tjene i kirken på fuld tid, hvordan det opleves, hvordan de kom derhen og så meget med mere. Nej tværtimod – jeg ved de er der, men på offentlige konferencer, nationale lederåd og så videre sidder der primært mænd og høre vi primært fra mænd.

OG jeg ved, at jeg lige nu berører et kontroversielt emne med MANGE meninger og holdninger. Og for at understrege det, så forsøger jeg ikke at skabe en debat omkring, hvordan vi sikre at der ved valg til diverse bestyrelser sikre en vis % del af kvinder.

Nej! Jeg vil gerne stille spørgsmåltegn til, hvordan det kan være vi kvinder på et tidspunkt i vores liv lige så stille i “forsvinder” fra kirken. Og ja, deri er der også et spørgsmålstillen til, hvem vi spørger til at tage ansvar med mere, som vi som kirkesamfund nok bliver nødt til at tage hul på 😉

Ydermere, så ønsker jeg at den kommende generation af kvinder ser og hører fra kvinder, som kan dele både om det at være en kristen, kvinde i tjeneste mm. At de har nogen de kan spejle sig i, spørge ind til og se op til.

Og jeg vil i den her serie forsøge, at dele lidt af min egen oplevelse i det at være Kvinde og være i tjeneste.

2 kommentarer

  • Karen

    Kære Eline

    Det er et spændende emne du berører og jeg har selv været særligt optaget af det i det forgangne. Jeg blev bl.a. inspireret og bekræftet 😔ved at lytte til tre virkelig relevante podcast om emnet – serien Kvinder, Køn og Kirke #1, #2 og #3 fra Conviction podcast. Særligt 2 og 3 berørte mig. Jeg har siden forsøgt at skabe dialog og fokus på forskellige perspektiver i vores fælles frikirkebagland. Vores forskellige ærinder eller fokus kan vi en dag drøfte ved lejlighed. Håber du får anledning til at lytte til de tre podcasts – de bekræfter dig i dine antagelser… Godt nytår skønne kvinde. Glæder mig til at læse dit næste indlæg. Bh Karen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Eline Tychsen

      Tak Karen
      Den har jeg også hørt, og kan kun være enig. Den er virkelig interessant, og gav mig et skub til selv at tale om det. Der var mange ting jeg kunne genkende. Godt nytår til dig også 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STAYCATION